Half Double frigør tid til at fokusere på værdiskabelse
Interview med digital sundhedsforsker Ulrik Bak Kirk om hans erfaringer med Half Double-metoden
1. Vil du kort præsentere dig selv og fortælle lidt om din baggrund for at arbejde med projektledelse?
Jeg hedder Ulrik Bak Kirk og forsker i digital sundhed. Jeg har en humanistisk baggrund, hvor jeg har suppleret mit historiestudie med det mere praktisk orienterede film- og medievidenskab. Allerede i min studietid blev jeg derfor vant til at producere noget til en given tid på en meget praksisnær facon. Den erfaring, kombineret med et studiejob inden for sundhed, gav mig mod på at lave et produkt til praktiserende læger for at lette overgangen fra lægestudiet til at have egen klinik, med fokus på alt det ikke-kliniske.
For at klæde mig bedre på til den opgave valgte jeg at selvfinansiere nogle IPMA-kurser, fordi den teoretiske indføring til projektledelse var helt fraværende på min uddannelse. På den måde fik jeg en teoretisk ballast til at supplere min praktiske erfaring og fik via mit projekt til de praktiserende læger (Praksis Plus) mulighed for at drive et projekt fra start til slut – det var en super læringsrejse.
For fem år siden flyttede jeg så til Århus og kom ind i et forskningsmiljø med fokus på digital folkesundhed. Her stiftede jeg bekendtskab med andre måder at drive projekter på, ikke mindst agile metoder som Scrum. Jeg havde altså arbejdet både med en traditionel og en mere agil projekttilgang, inden jeg stødte på Half Double.
2. Hvordan begyndte du at arbejde med Half Double?
Det var i forbindelse med et stort EU-projekt om endometriose (FEMaLe), som det lykkedes mig at stille et hold og opnå EU-støtte til. Allerede i ansøgningsprocessen afsøgte vi markedet for at finde en agil metode med særligt fokus på værdiskabelse. Via en projektlederkollega og derpå Per Svejvig blev jeg introduceret til Half Double. Jeg fandt ud af, at den dækkede begge domæner, både den traditionelle og den agile tilgang, og det var vanvittigt spændende i vores kontekst, fordi vi netop i det store FEMale-projekt havde 10 ret forskellige arbejdspakker, der krævede nogle forskelligartede værktøjer.
3. På hvilken måde har Half Double-metoden ændret din tilgang til projektledelse?
Det systematiske fokus på 'Impact Casen' er det helt overordnede, som gør en kæmpe forskel. Vi har brudt det store, komplicerede og flerårige projekt ned til én impact case per arbejdspakke, hvor vi arbejder i en cyklus på et halvt år ad gangen, så vi kommer ud over stepperne. På den måde har vi brudt projektets kompleksitet ned, og det har været virkelig gavnligt.
Derudover er der den visuelle planlægning, hvor vi bruger et stort Miro-board til at styrke vores dialog og skabe overblik. Flow-delen med at få etableret en fast rytme er endnu et af de helt lavpraktiske greb, som bare fungerer supergodt i forhold til at skabe fremdrift.
Når det er sagt, så har den helt store ændring for mig i forhold til tidligere projekter været ledelsestilgangen med den tætte forbindelse til projektejeren, som i mit tilfælde er min institutleder. Det gør en kæmpe forskel i praksis.
Det har også været rigtig rart at få en metodisk opbakning til det vigtige i et 'mennesket først'-perspektiv, som jeg - måske på grund af min humanistiske baggrund - intuitivt fandt naturlig og vigtig.
Jeg kan så godt lide, at vi ikke kun har fokus på produktet, men også fokuserer på ibrugtagning, og hvem der skal gøre noget anderledes, for at vi opnår en reel forandring. Hvordan anvender vi produktet? Hvordan skaber vi et godt læringsmiljø? Hvad er næste skridt? Det giver noget troværdighed at have en metode, der har det iboende at tænke den dimension med, fordi det er helt afgørende for at opnå mærk- og målbar effekt.
4. Hvordan måler du succes i dine projekter, og hvordan hjælper Half Double med at opnå og evaluere denne succes?
I EU-regi har vi en alenlang kontrakt med konkrete krav, som på nogle punkter faktisk er meget anti-Half Double, fordi det egentlig intet siger om den værdi, vi skaber. Der bruger vi så Half Double og den impact case, vi laver for hver arbejdspakke, til at holde stramt styr på, hvordan vi skaber reel værdi. Det betyder også, at vi løbende ændrer adfærd, hvis vi kan se, at noget ikke har effekt både kvantitativt og kvalitativt. Vi laver KPI’er for hver arbejdspakke og holder intensive møder regelmæssigt, hvor vi også nudger folk til at holde fokus på værdiskabelsen.
Samtidig sørger vi for systematisk at få tingene kommunikeret ind- og udadtil, så de kan gøre en forskel. Omvendt bebyrder vi ikke hinanden med rent rituelle afrapporteringer, der stjæler tid fra kerneopgaven uden at skabe reel værdi – og dét er noget en fortravlet kliniker eller forsker synes om.
Nu har vi valgt at skrotte vores nyhedsbrev, fordi det ikke skabte nok interaktion. Det, vi gør konkret, er, at vi samskaber KPI’er i arbejdspakkerne, og det er i den proces, at vi sikrer adfærdsændringen. Vi sørger for systematisk at få tingene ud og hele tiden lære nyt.