Transcript - Half Double-metodens resultater af lektor Per Svejvig
[00:00:04] Mange tak.
[00:00:06] Godmorgen, alle sammen. Jeg er virkelig begejstret for at være her. Jeg synes, vi har været på en lang rejse, set fra et forskningsmæssigt synspunkt, tre års arbejde. Og jeg vil præsentere nogle af de resultater, vi har modtaget. Jeg vil også gerne sige, at jeg kommer fra den akademiske verden, har været 25 år i industrien og har nu været 10 år i den akademiske verden. Og jeg synes, det var interessant at høre præsentationen om hans ph.d. Jeg håber, at han generelt gør det bedre. Men det vender jeg tilbage til sammen med dig, Neal. Så jeg har en kommentar til det, som kommer senere. Så jeg vil vente lidt. Men før jeg går i gang med min præsentation, vil jeg gerne gå tilbage til juni 2015, hvor Michael viste et slide fra den kick off, vi havde i juni 2015.
[00:00:59] Og på det tidspunkt sagde jeg, at forskerteamet ville fokusere på tre ting. Den første ting var evaluering. Den anden ting var dokumentation. Og den tredje ting var kommunikation og formidling.
[00:01:14] Og jeg vil sige, at det er det, vi har fokuseret på ud fra et forskningssynspunkt. Først og fremmest har vi evalueret ni igangværende pilotprojekter. Jeg vender tilbage til, hvordan vi evaluerer, hvilken slags evaluering vi laver, dokumentation, vi har udgivet tre tilgængelige rapporter, du kan downloade med en masse resultater fra de forskellige pilotprojekter. Vi har udgivet syv akademiske tidsskrifter, ikke tidsskriftartikler, men konferencepapirer og tidsskriftartikler og flere i proces og vedrørende kommunikation og formidling.
[00:01:52] Jeg ved ikke, hvor mange møder jeg har været med til. Hvor har jeg præsenteret, besluttet og diskuteret? Halvdobbelt, både sammen med implement, men også sammen med en masse organisationer, der har inviteret mig og andre fra forskerteamet.
[00:02:06] Så jeg synes, vi har opfyldt det, der var målet tilbage i juni 2015, og nu er det frugten. Nu vil jeg gerne dele med dig, hvad der kom ud af alt dette. Og jeg tror, vi har været tre, fire forskere involveret i at udføre arbejdet. Så det er det, jeg vil fortælle dig mere om. Bare for at give dig et kort overblik, hvad vil jeg forsøge at præsentere i de næste tyve minutter? Først og fremmest vil jeg gerne give dig et overblik over resultaterne, lidt om forskningsprocessen, hvad der ligger i den. Derefter har vi forsøgt at sige, hvordan kan vi præsentere fem vigtige resultater? Og det har været det, vi kalder resultater på højt niveau. Og hvis du er interesseret i at læse mere, har vi et lille hæfte, som er blevet udarbejdet til konferencen, og som er tilgængeligt på forskningsstationen. Du kan komme og hente det. Og her kan du få et meget kort overblik over forskningsresultaterne. Så det er den anden del af min præsentation. Så først et overblik og derefter de fem overordnede resultater. Og hvis du har spørgsmål til, hvad vi har lavet, vil vi være på stationen senere i dag efter min præsentation, tror jeg. Så det var det. Lad os gå over til en virkelig koncentreret præsentation af resultaterne. Dette er en enkelt slide, der præsenterer oversigten over de resultater, vi har fra half double-projektet. Det, du kan se på denne slide, er, at vi har ni organisationer.
[00:03:42] Vi har forskellige projekttyper. Så har vi en kolonne, hvor der står Impact fra Half Double-metoden. Og vi har en anden kolonne, hvor der står Opfyldelse af projektets succeskriterier.
[00:03:56] Den første kolonne handler om påvirkning fra den halve metode. Det kan være høj effekt, middel effekt og lav effekt. Og som du kan se, er de to projekter, som har haft lav effekt, syv projekter, som har en høj eller middel effekt. Så jeg synes, det er et ret godt resultat. Så kan man spørge, hvordan vi evaluerer det? Og det gør vi ved at finde tre referenceprojekter i den samme organisation, hvor vi sammenligner pilotprojektet. Det er den måde, vi når frem til denne konklusion. Om de har dobbelt metodik, har stor effekt, middel effekt og lille effekt. Så det er faktisk en intern benchmarkingproces, der giver dette resultat. Den anden kolonne hedder Opfyldelse af projektets succeskriterier, og du er sikkert mere bekendt med, at mange projekter opstiller nogle succeskriterier, før de starter projektet.
[00:04:49] Her har vi vurderet, i hvilken grad disse succeskriterier er opfyldt.
[00:04:56] Og som du kan se, har otte ud af ni projekter enten opfyldt eller delvist opfyldt succeskriterierne. Det er ret godt sammenlignet med de 33 procent, som jeg præsenterede tidligere. Så jeg tror, at bare det at se på tallet heroppe, som er mere grønt end rødt, i det mindste indikerer en lille smule, at halvdelen af det dobbelte til en vis grad har været en succes. Men der er selvfølgelig mange detaljer i hele denne diskussion.
[00:05:31] En anden måde at præsentere resultaterne fra den tidligere figur på er at lave denne tegning her, hvor du har succeskriterier på X-aksen, du har virkningen på Y-aksen.
[00:05:47] Og så har vi opfyldt alle projekterne, og alle projekterne over den diagonale linje er grønne. Vi kalder dem grønne, fordi de har været succesfulde. På en eller anden måde har de enten delvist opfyldt eller opfyldt. Dette er udskillelse, og de har alle haft medium til høj effekt fra det halve til det dobbelte. Igen synes jeg, at det er meget godt, så at sige. Vi kan også komme med flere detaljer om, hvorfor det jordfrosne Siemens-pilotprojekt ikke helt opfyldte succeskriterierne eller kun havde lav effekt fra half double.
[00:06:28] Så der er mange grunde til det. Og hvis du downloader den rapport, vi har offentliggjort, kan du finde en masse forklaringer på det.
[00:06:39] Alligevel synes jeg, det er et godt billede, det viser noget om, i hvilken grad dette har været en succes, så jeg vil gerne give dig en lille smule indsigt i vores forskningsproces, fordi jeg synes, det er vigtigt at forstå, hvad der har været arbejdet med, hvordan vi har arbejdet, først og fremmest den formelle del af forskningsprocessen, der startede i 2015. Men faktisk har jeg arbejdet med dette emne fra et forskningsmæssigt synspunkt siden 2012, som Michael nævnte. Og det betyder også, at vi har en masse forskningsdata, fordi vi har været i ni organisationer. Flere er i gang, og fordi vi kortlægger projekter i hvert fald i hver organisation, har vi mere end 36 projekter, der er detaljeret opfyldt. Så dette er en slags omfattende viden om projektdata. Og jeg tror ikke, der er mange derude med så detaljeret kortlægning af projekter. Det, vi typisk gør, er, at vi har fire til seks interviews, vi har workshops, vi har gennemgangsmøder. Vi kommer tilbage til organisationen og diskuterer vores resultater, og vi forsøger at blive enige om, hvorvidt dette er den rigtige måde at specificere de givne resultater fra organisationen på? Derefter har vi en omfattende dokumentation. Vi har offentliggjort de tre rapporter. Men for hver af de organisationer, vi har arbejdet med, vil vi have interne rapporter, der detaljeret sammenligner projektet?
[00:08:14] Og nogle gange er denne interne rapport fortrolig, fordi der er mange fortrolige oplysninger i rapporten, og nogle gange ved vi noget indeni, som vi ikke kan offentliggøre udenfor, fordi organisationerne ikke vil have os til at gøre det.
[00:08:27] Så det er en balance. Men vi diskuterer altid med organisationen, hvad vi kan offentliggøre. Endelig bruger vi det, der kaldes mixed message analysis, hvor vi kombinerer kvantitative og kvalitative studier. Det er ikke noget, jeg vil gå så dybt ind i. Men hver gang vi arbejder med forskning, er der to meget vigtige spørgsmål. Og det handler om generalisering og om begrænsninger. Generalisering handler om, hvordan vi kan bruge data fra disse ni organisationer i andre sammenhænge? Hvordan kan man generalisere fra et sted til et andet sted?
[00:09:11] Og jeg vil sige, at du kan tage resultaterne fra de ni pilotprojekter og bruge dem i din organisation. Hvis du ser efter, at de har lignende mønstre, så er jeg ret sikker på, at du også vil kunne gøre det. Men husk, at der er mange problemer. Det handler ikke kun om at bruge den halve dobbeltmetode. Det er også din projektstyring. Det er flertallet af mennesker. Det er også en masse kontekstuelle spørgsmål. Men jeg vil sige, at man selvfølgelig kan generalisere resultaterne fra de ni pilotprojekter til andre miljøer, men det er ikke en generalisering én til én.
[00:09:46] Meget ofte. Den anden ting er begrænsninger. Der er mange begrænsninger i vores forskning. Jeg er ked af at sige det, men normalt er der mange begrænsninger i forskning.
[00:09:58] Og som en overordnet dristig udtalelse kan jeg sige, at anvendelsen af den halve dobbeltmetode ikke er en garanti for succes. Så det er en dristig begrænsning, fordi det ville være dumt at tro, at hvis du bare begynder at bruge hjulet eller half double-konceptet direkte og så siger, OK, så får jeg succes, det er ikke det, vi kan se.
[00:10:22] Men vi kan sige, at hvis du tænker over at bruge det, bruger det på en god måde, ser på lignende mønstre, prøver at oversætte på en god måde fra de resultater, vi har i pilotprojekterne, til dine egne rammer, så er der en god chance for at få den samme slags succes, som vi ser i de ni pilotprojekter.
[00:10:52] Så det var overblikket over resultaterne. Nu vil vi prøve at præsentere fem vigtige spørgsmål eller emner, som vi mener, er meget vigtige at forstå om den høstbare metode.
[00:11:09] Og det første er ret enkelt. Half double-metoden virker. Hvordan tør jeg sige det som forsker? Ja, jeg tør sige det, fordi vi kan se fra de ni pilotprojekter, at der er så mange tegn på, at det virker. Og det fører til vores udsagn heroppe, som siger, at dobbelt metodologi kan føre til større effekt fra pilotprojekter sammenlignet med lignende referenceprojekter i samme organisation. Så det, vi siger her, er, at hvis vi sammenligner med referenceprojekter i den samme organisation, vil du kunne opnå bedre resultater med metoden. Det kan den i hvert fald. Vi siger ikke vil. Vi siger kan. Det er også et vigtigt lille ord. Så dette er omkring det halve dobbelte, jeg allerede har misset, en anden ting, som jeg har berørt, er scenen set ud fra et succeskriterie-synspunkt. Resultaterne er også lovende. Otte ud af ni projekter har enten opfyldt eller delvist opfyldt projektets succeskriterier. Det er ret godt. Det er ret lovende sammenlignet med mange andre studier om projekter. Så det er en anden måde at sige, at det virker. Det var den første og vigtige konklusion. Den næste konklusion handler om, hvor jeg kan anvende den halve dobbeltmetode?
[00:12:39] Er det en universel metode? Jeg kan anvende den overalt. Og her må jeg være lidt forsigtig, for vi arbejder stadig med dataene og forsøger at finde ud af, hvilke faktorer der kan afgøre, om det virker eller ej.
[00:12:56] Men i det mindste indtil videre, og med denne forsigtighed i tankerne, kan vi sige, at projekter inden for forsyningskæde, organisatorisk forandring, informationsteknologi, e-handelsmarked og produktudvikling har været en succes. Så det er et eksempel. Vi kan også sige, at de to projekter, det var hos Grunfeld og Siemens, hvor vi lavede en masse teknisk produktudvikling, ikke var vellykkede, da vi anvendte metoden på det tidspunkt. Men det kan være, at vi i fremtiden vil være i stand til at anvende metodikken også inden for ingeniørprojekter. Jeg tror, det er muligt, men der er mange grunde til, at det ikke fungerede i disse to organisationer, som måske ikke kun er relateret til selve projektmetoden, det kan være mange kontekstuelle faktorer, der påvirker det.
[00:13:48] Men i det mindste det grønne område vil jeg gerne sige, at hvis du har et supply chain-projekt, synes jeg, det er ret indlysende, at du vil kunne bruge resultaterne indtil videre. En ting er at diskutere, hvordan det hele fungerer, og nu har vi diskuteret lidt, hvilken slags projekttyper der er tale om. Fungerer det? Den anden ting er, hvilke fremgangsmåder man skal bruge for at få gode resultater? Det er også noget, vi har gravet lidt i. Det, vi har gjort her, er, at vi for hvert af pilotprojekterne har sammenlignet dem med den praksis, der blev brugt i referenceprojektet med den praksis, der blev brugt i pilotprojekterne.
[00:14:33] Og så har vi set på, hvilke praksisser der gjorde en forskel. Hvad var forskellen mellem det, organisationerne normalt gjorde med projektet, sammenlignet med det, de gjorde i pilotprojektet? Det er det resultat, du ser heroppe.
[00:14:49] Og det fører til praksisser, som vi vil kalde kraftfulde praksisser, fordi vi mener, at de gør en forskel. Og den første er relateret til flow, det er korte og fede projekter. Det er det, Nils talte om, samlokalisering, højtuddannede mennesker. Vi siger, at folk skal allokeres mere end 50 procent eller mindst 50 procent til projektet. Så vi ønsker virkelig at lægge en masse ressourcer i projektet på kort tid. Det er dine egne yndlingsprojekter. Og vi kan så fortælle dig, at hvis du gør det, så virker det.
[00:15:25] Folk vil også sige, at det er sund fornuft. Men det er én ting. Men hvis det er sund fornuft, hvorfor er der så så få organisationer, der gør det? Det kan du spørge dig selv om.
[00:15:36] Lad os så tage impact, hvor vi har tre praksisser, og jeg vil tage to praksisser sammen, det er impact case, det er impact solution, det er det værdiskabelsesperspektiv, som de talte om, at vi selvfølgelig laver projekter for at skabe impact. Og vores resultater viser, at dette meget klare fokus i hele projektet på impact og design af impact-løsninger har en effekt. Det er en af grundene til, at vi opnår gode resultater. En tredje effektfaktor er pulstjek. Pulstjek er, når du får en fornemmelse, når du tager temperaturen på dine interessenter, dit projekt, dig som projekt. Og det er en rigtig god måde at få en forståelse af, om vi er på rette spor, eller om vi skal gøre noget? Så pulstjek er også et meget vigtigt værktøj, og det er virkelig et simpelt værktøj.
[00:16:31] Så det er nemt for mange organisationer at implementere, selv hvis man ikke går efter den fulde halve dobbeltpakke. Pulstjek er noget, du bare kan begynde at bruge, hvis du vil gøre det.
[00:16:41] Endelig har vi en ledelsespraksis, der vedrører aktivt projektejerskab, hvor den aktive projektejer er meget engageret i projektet og fokuserer på udvikling, inspiration, samvær med projektgruppen og ikke bare sidder til et styregruppemøde hver sjette uge og får en præsentation på PowerPoint og træffer en beslutning. Det er ikke den måde, det fungerer på. Vi har brug for meget mere engagerede projektejere.
[00:17:11] Og jeg tror, at når der bruges så mange penge på projekter, så talte Nils om 35 procent, og disse 35 procent i organisationen er de mest usikre 35 procent, fordi jeg vil sige, at meget produktion er meget mere rutiniseret og meget mere sikker.
[00:17:30] Hvorfor fokuserer ledere ikke mere på projekter, de 35 procent, hvor der er stor usikkerhed? Det er noget, jeg virkelig ofte undrer mig over. Hvorfor gør man ikke det? Det giver mening at bruge tid på projekter, vil jeg sige, men det er resultaterne af, hvilken praksis der gør en forskel. Og lokalt konvergerer disse resultater med andre resultater. Dette er en anden undersøgelse.
[00:17:57] Denne undersøgelse siger, at relevante og realistiske oplysninger til at give tilladelse, systemerne i business casen og målfordelene er den stærkeste prædiktor for projektsucces generelt. Det er præcis det samme som impact case og impact solution. Her står også, at eksistensen af en projektlederrolle som et enkelt ansvarlighedspunkt i organisationen er en stærk indikator for projektsucces. Så jeg vil sige, at de resultater, vi har fundet i Half Double, stemmer meget godt overens med andre undersøgelser. Og fra et forskningsmæssigt synspunkt er det rigtig godt at finde andre undersøgelser, der kommer frem til de samme resultater.
[00:18:47] Så til resultat nummer fire, måske et resultat, der ikke er direkte relateret til de forskellige pilotprojekter, men noget, vi har observeret, som måske er lige så vigtigt, det er ret nemt at forklare half double-metoden.
[00:19:09] Faktisk kan du stå med denne ene brik, og på 10 minutter vil jeg kunne give dig et overblik. Hvad handler half double om?
[00:19:17] Det ville jeg aldrig kunne gøre med Prince Two eller Pembrook eller andre slags standarder. Og jeg synes, at det er en god ting i sig selv. Metoden kan forklares i sådan et lille hæfte på mindre end 50 sider. Tænk på det. Jeg synes, det er en stærk ting i sig selv. Så det er grunden til, at vi siger, at enkelhed er nøgleordet for Dobel-metoden. Og det er noget, jeg ikke har set i andre best practices. Der er en tendens til, at alle best practices bliver længere og længere og længere. Nu er Pembrook på næsten 2000 sider.
[00:19:55] Den sjette udgave med Agile Practice Guy, og den skal du virkelig læse. Hvis du vil læse tusind sider, skal du virkelig, eller du skal blive certificeret, så skal du selvfølgelig gøre det.
[00:20:07] Så er du tvunget til at gøre det, hvis du vil svare på spørgsmålet. Så det er et eksempel på, at det vokser og vokser, og jeg synes, det er rart, at vi har en enkel metode, hvor nøgleordet er enkelhed. Og jeg tror, at vi og du bør forstå, at det gør det brugbart på mange måder. Men der er altid et kompromis, for hvis du vil have folk til at bruge metoden, så har du brug for et projekt, der hedder teammedlemmer, projektledere og projektejere, som virkelig er det, vi kalder reflekterende praktikere. De er nødt til at have noget at bygge på, hvis de skal kunne bruge det, så de kan ikke lave robotprojektledelse. De er nødt til at være reflekterende og adaptive og forstå, hvordan de skal bruge det. Men jeg synes, det er rigtig godt, at du kan forklare metoden meget kort og meget hurtigt. At finde fem er fra vores rødder, vores egen forskningsproces, for for at etablere en sproglig lingo til evaluering af alle pilotprojekterne, er vi nødt til at, hvad skal jeg sige, etablere en projektevalueringsramme. Og selvfølgelig kunne vi bruge noget, som allerede var der. Og så har vi tilføjet noget.
[00:21:38] Men vi kom frem til det, vi kalder en multifacetteret evalueringsramme, som er vist her, og som kan bruges som en del af læringsprocessen. Så vi er også nødt til at etablere sproget omkring, hvordan vi evaluerer og diskuterer projekter.
[00:21:52] De fem dimensioner, vi har i denne ramme, er den klassiske trekant. Og jeg tror, at alle her i lokalet ved, hvad den klassiske trekant er - til tiden, til budgettet, på Pskov og så videre. Det er en meget dårlig måling, eller i det mindste er det ikke en tilstrækkelig måling, vil jeg sige. Måske ikke dårlig, men ikke tilstrækkelig. Så har vi succeskriterierne, specifikke succeskriterier, måling. Det var den, jeg viste på den første slide, hvor vi så sammenligningen af, i hvilken grad projektet opfyldte succeskriterierne. Den tredje dimension er intern benchmarking. Intern benchmarking var det, vi brugte, da vi tog pilotprojekterne og sammenlignede med tre referenceprojekter i samme organisation.
[00:22:41] Og jeg tror, at mange organisationer kunne lære meget af at lave intern benchmarking og bruge det til porteføljestyring. Det er noget, der kan bruges inden for en halv dobbelt indstilling eller en anden indstilling. Så vi har specificeret, hvordan du kan arbejde med denne interne benchmarking til sidst. Den femte dimension er ekstern benchmarking, hvor man benchmarker projekter på tværs af organisationen. Og du kan se, at det første slide, jeg viste med oversigten over resultater, faktisk er ekstern benchmarking.
[00:23:14] Men nu vender jeg tilbage til Younus. Det er en femte dimension, der hedder læring. Jeg tror, det er en meget overset faktor.
[00:23:24] Så det kan godt være, at Mills mener, at Dietz' 800 sider var spildt, men jeg er ikke så sikker på, at det kan være, at vi aldrig ville have set noget behageligt, hvis vi ikke havde gjort det her til BSD og rejst derhen, hvor det er, for man opbygger en masse læring, når man gør ting, og det samme sker i et projekt. Så det kan vi have en lang diskussion om. Men det tror jeg. Ja, ja, ja. Jeg tror, man skal tænke over, hvad der er spild. Nogle gange er spild måske læring, og det er meget vigtigere, end vi forstår. Et mislykket projekt kan være det bedste læringsområde for en organisation. Det er noget, vi skal tænke på, og det, vi ser i half double, er, at læringspunkterne fra hvert pilotprojekt viser, at projektet har efterladt et tydeligt fodaftryk. Alle organisationer, uanset i hvilken grad de har haft succes, har lært en masse ved at anvende half double-metoden. Og det er også en del af det at gøre disse ting. Og jeg tror, det ville være farligt at overse læringsfaktoren. Og det er noget, vi er nødt til at kombinere med vores spildtænkning. Og det er, forstår jeg, set fra et konsulentperspektiv, nemt at tale om spild. Og jeg mener også, at der er meget spild i projekter. Det er jeg enig i. Men jeg vil bare sige, at man skal være lidt forsigtig, for læring er også en del af det, vi laver. Refleksionslæring, tilpasning af alle disse spørgsmål er også noget, vi er nødt til at fokusere på.
[00:25:05] Det fører til min sidste slide. Jeg opsummerer bare de fem resultater, vi mener, er vigtige for først og fremmest at have en dobbeltmetode, der fungerer.
[00:25:15] Der er områder, hvor vi kan se sweet spots, hvilket betyder, at vi kan se, at metoden ser ud til at passe meget godt. Der er nogle stærke metoder, som ser ud til at gøre en forskel. Enkelhed har været et vigtigt nøgleord for den halve dobbeltmetode og præsentationen, og det at finde fem mangesidede evalueringer er en del af læringsprocessen. Vi er simpelthen nødt til at etablere en evalueringsproces, som vi kan lære af. Mange tak, fordi du lyttede med.
Se al Half Double Research information.
